Køreskolen Down Town | Nygade 30 | 8600 Silkeborg | Tlf. 8680 0511 | E-mail

Alm. bil med påhæng

Alm. Bil med påhæng (B/E)

bil_paahaeng.jpgEt kategori B/E kørekort, eller det der i daglig tale kaldes et "trailerkørekort", giver ret til at føre almindelig bil tilkoblet et påhængskøretøj, som vejer mere end 50 kg over bilens egenvægt - også selvom vogntogets samlede tilladte totalvægt overskrider 3500 kg. Der kræves dog aldrig B/E kørekort til trailere under 750 kg.

Er du i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt for dig at erhverve kørekort til trailer, kan du finde eksakte oplysninger på www.faerdselssikkerhed.dk. Her finder du en lille tabel, hvor du hurtigt kan få svar på, om du skal have trailerkørekort eller ej.

Teori og Kørelektioner

Loven kræver, at du skal have kategori B kørekort for at erhverve et B/E kørekort.
Du skal modtage 4 teoretiske og 6 praktiske kørelektioner samt bestå en praktisk køreprøve. Dog er der ikke krav om en egentlig teoretisk prøve.

Til køreprøven er der dog en overhøring i de specielle ting, der er ved sammenkobling af bil og påhængskøretøj.

Holdstart

Klik dig ind på Holdstart for nærmere information om datoer og tidspunkter. Kontakt venligst Down Town eller Jan på tlf. 40 16 55 30 for nærmere information eller hvis du har spørgsmål.