Køreskolen Down Town | Nygade 30 | 8600 Silkeborg | Tlf. 8680 0511 | E-mail

Alm. bil

Alm. Bil (B)

almBil.jpgFor at få kørekort til almindelig bil skal du være fyldt 18 år samt have modtaget undervisning hos en godkendt kørelærer. Ved undervisningens start skal du være fyldt 17 år og 9 måneder.

Bemærk! Et kursus i færdselsrelateret førstehjælp er obligatorisk for alle, der for første gang ansøger om kørekort. Kurset tilbydes her på køreskolen, hvis ikke du har det i forvejen.

Teoriundervisning og Kørelektioner

Du skal have modtaget mindst 28 lektioner i teori og 16 lektioner i kørsel på vej. Herudover skal du have modtaget 4 lektioner på køreteknisk anlæg samt 4 lektioner på manøvrebane. Dette er det minimum, der kræves af færdselsstyrelsen, og der kan eventuelt blive tale om yderligere lektioner, før der kan aflægges praktisk prøve.

Hos Køreskolen Down Town foregår undervisningen ved at følge et teorihold, enten som almindeligt aftenkursus fra kl.17 eller 18.00 til henholdvis 20.00 og 21.00 eller et af vores hurtighold, der afholdes i forbindelse med skolernes ferier.

De praktiske kørelektioner planlægges i forhold til teorikursets afvikling, således at de to undervisningsforløb integreres og følges ad. Der startes nye hold med 3 til 4 ugers mellemrum. Se mere under Holdstart.

Bemærk! På vore hurtighold er kun et begrænset antal pladser. Der undervises i teori om formiddagen og kørsel om eftermiddagen. Kontakt os for nærmere information om hurtighold.

Manøvrebane

Køreskolen har egen manøvrebane i Silkeborg. Det betyder, at vi undgår ventetider på andre anlæg samt besværlig transport til og fra anlægget.
På manøvrebanen skal du for første gang ud at køre bil på (næsten) egen hånd. Manøvrebanekørslen ligger efter 1. eller 2. gangs teori - altså tidligt i forløbet.
Efter kørelæreren grundigt har gennemgået bilen og de manøvrer, du skal køre, sendes du - under trygge omgivelser - ud på din første køretur. Du skal køre 4 X 45 minutter på manøvrebanen, hvor du skal gennemgå en række forskellige øvelser, såsom kørsel i 8-taller, parkering i bås m.m.

Formålet med manøvrebanekørslen er at ruste dig bedst muligt til din første køretur på landevejen.

Hvad må du køre?

Kørekort til almindelig bil, giver ret til at føre:

  • Bil på max. 3500 kg, og max 9 sæder inkl. Føreren.
  • Ovenstående bil, efterspændt påhæng på max.750 kg. (se også kategorien "alm. bil med påhæng").
  • 3-hjulet motorcykel (kabinescooter, ellert eller lignende).
  • Traktor og motorredskab
  • Registreringspligtig knallert (knallert 45)

Du kan finde mere information om at tage kørekort på Dansk Kørelærer-Unions hjemmeside.